top of page
  • Nadia Bækgaard

Zero waste, first mover!

"Mere grønt - mindre spild'et"



For et stykke tid siden, blev jeg kontaktet på instagram af en frivillig organisation i Malaysia kaldet 'Zero Waste Malaysia'. De skulle afholde et launch-event for deres nye webside, der er en form for opslagsværk for waste-disposal. Super cool og SÅ godt et værktøj for både lokale og (selvfølgelig også) expats, der ikke heeelt kender sorteringsnormerne i Malaysia.


Zero waste, second hand, recycling og andet 'grønt' i samme dur er et stadig forholdsvist nyt kapitel i Malaysia. I hvert fald når vi oplever det gennem danske øjne. Men det er så super fedt at få lov at opleve (og støtte) alle de innovative tiltag og first-movers, der arbejder for at gøre Malaysia mere grønt og mindre "spild'et" (nyt ord til samlingen).


Desværre kunne jeg ikke deltage i eventet, men vi har holdt kontakten - og i lørdags kunne vi endelig få sat ordentlig ansigt på hinanden til 'Zero Waste'-market afholdt i "The LINC KL". Et småt marked fyldt med passion og grønne hjerter. Vi fik snakket med en del af kvinderne bag 'Zero Waste Malaysia' og de viste os stolt deres Trashpedia (sorterings-håndbog) - som jo bare er helt genial! Og hvis ikke vi har sådan en i DK endnu, så skal vi have det!


På markedet var der som sagt en del andre standholdere med hver deres naturlige, økologiske og/eller nul-spilds-produkter. Vi købte øko veggie-pasta (som vi selvfølgelig tog med hjem i egen beholder), hjemmelavet sesame sauce, chokolade (lokalt-produceret og med bananblade som indpakning), lidt fodbads-sæbebomber - og så fik vi re-fyldt vores tomme kropsshampoo-flaske med ny shower gel fra 'Refiller Mobile'. 'Refiller Mobile' er et genialt projekt! Det er genopfyldning på hjul - lige til døren. Lidt ligesom 'Hjem-IS' - bare med husholdsningsprodukter :-D Smart, ikke!? Idéen er hermed givet videre - så jeg håber at se noget lignende i DK, når vi en gang vender retur.


Rigtig god mandag herfra!

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page