Ja, den er god nok. 6 måneder er der gået (eller jeg vil rettere sagt sige "fløjet" forbi), siden mine pakkenelliker og jeg hoppede ombord på et fly i København - I første omgang med destinationen 'Dubai', og - endnu et 7-timers hop senere - med endestation 'Kuala Lumpur, Malaysia'. Dén tur var lang! Det seneste halve år derimod - ja, det ved jeg ikke hvor blev af? Ahh..! Jeg vil nok lyve hvis de seneste 4 måneders total lockdown føltes "hurtigt overståede". Men det er en sjov ting, det der med *tid*. For nu hvor de måneder er gået og landet er ved at vende tilbage til (lad os kalde det) *det nye normal*, så føles 120 dages isolation næsten som et blink - og vupti!
Da jeg skulle herned, tænkte jeg; "Nu skal jeg rigtigt få dokumenteret vores eventyr og hverdag på bloggen" - både for vores egen skyld - og for dem af jer, der synes det er hyggeligt at kunne følge lidt med. "Der bliver nok så meget nyt at skrive om, at slet ikke kan holde fri fra bloggeriet" - det har der (hvis vi ser bort fra de 4 lange-lockdown-måneder) bestemt også været(!), men jeg havde ikke lige taget højde for, hvor overvældet jeg også ville være - og hvor meget dén følelse kan fylde. Så i stedet gik jeg rimeligt meget "off-the-grid". Jeg havde simpelthen ikke ro i rumpetten (læs: hovedet) til at formulere noget som helst. Og hver gang jeg prøvede, startede det sådan her; "Hvor skal jeg starte?" og sluttede meget hurtigt; "...". Oplevelserne, og ordene derom, der skulle sættes sammen til sætninger, lå kastet rundt, hulter til bulter, oppe på første sal. Så det valgte jeg altså at spare jer for.
Men nu prøver jeg igen - og derfor håber jeg meget, at det, I har læst indtil nu, giver nogenlunde mening.
Så velkommen tilbage her et halvt år senere!