Tredje gang hedder sig at være lykkens gang - så nu prøver jeg igen.
Jeg troede, at det ville vælte ud af mig med tanker og indtryk fra min første uge her i Kuala Lumpur. Normalt kan jeg sætte mig ned, og gennem hurtige taster, veksle tankestrømmen til ord i pixels - men den her gang har det været underligt udfordrende.
Min hensigt var at opsummere min første uge her i KL på let fordøjelig vis, men den har vist sig, at være svær at koge ind til noget som helst “spiseligt”. Så for at blive lidt i den metafor - det har været noget af en mundfuld.
Men en velsmagende én!
I dag er det præcis en uge siden, at jeg (kl. 10.30 for at være helt exact) kunne rulle ud af karantæne-hotellet og slå armene om Kev, der heldigvis havde tid (og lyst :D) til at hente mig. Det var fantastisk at se ham igen efter 7 intense uger, hver især, hver for sig.
Det var surrealistisk ENDELIG at være her og se Kevin igen - der i øvrigt sad helt roligt på det, der plejer at være passagersædet og styrede rundt i den vilde trafik, som havde han gjort det altid. I Malaysia kører man, ligesom i fx England, i modsatte side af vejen - så nej, det bliver ikke nødvendigt for mig at søge om internationalt kørekort, for det er mit hoved slet ikke skruet sammen til at kunne navigere i :D
Efter en halv times tid drejede vi ind til vores “hjem” (a’ hwa’ for nåe?) Det er stadig ikke rigtigt til at forstå, at vi ikke “bare” er på ferie (eller en meget lang honeymoon), men at vi rent faktisk bor her. Her er grønt, skønt og trygt - og Kev har bestemt bestået lejlighedsjagten med topkarakter!
Resten af ugen er fløjet afsted - og alligevel føles det som om, at jeg har været her meget længere.
Jeg måtte kun have 25 kilo med i kufferten og valgte derfor at efterlade noget af min sociale angst i DK. Det betyder også at jeg allerede har ladet Kev introducere mig for 3 af hans nye venner herovre. 2 holdkammerater og den enes kone. Det kan lyde enormt “selvfølgeligt” for nogle, men for dælen da, hvor har jeg været stolt af mit nyfundne “sociale mod”, der glædeligt nok ikke tynger lige så vildt som angsten.
Opsummeringen ville være mangelfuld, hvis ikke jeg nævnte maden! Jamen altså al den gode mad. Jeg lover at der kommer indlæg med tips til gode spisesteder i KL (som nogen måske kan få glæde af en gang, når verden forhåbentlig bliver lidt sig selv igen). Vi er i hvert fald i fuld gang med at “rekognoscere” madscenen - der er Kev jo i sit absolutte es!
Jeg beklager at størstedelen af, hvad jeg nævner her, er udokumenteret fotomæssigt (er det så overhovedet sket, når det ikke kan postes på instagram?) - men jeg har faktisk bare været rigtig meget til stede - i nuet - og det har været skønt!
Håber I alle har det godt!